Da den blev uvartig

Da Skovpavillonen blev ”uvartig”
Af:Ejvind Leif Gyllun

Selv om mange med rimelighed tror at Skovpavillonen var dydens tempel , og at de uartige ting skete uden for i mørket, så var der nogle gange lige ved at ske ting og sager indenfor.

Noget af det første jeg husker – skete da familien Runge var forpagtere.
Især var fru Runge god til at fastholde en god etik indendørs, men jeg husker alligevel en aften, hvor en herre havde sat sig på en stol og ubevidst havde glemt at ”lukke porten” efter et toiletbesøg.
Manden selv havde ikke bemærket at der kom frisk luft ind til hans kronjuveler.
Men det var der andre som der havde – og snart kastede det lidt morskab af sig, og på et eller andet tidspunkt ville manden sikkert selv have bemærket det og diskret have lukket porten.

Fru Runge træder i karaktér

Men nu trådte fru Runge i karakter, da hun hørte om episoden.
Først forsøgte hun at overtale sin mand til at oplyse manden om det forkastelige i at sidde i Skovpavillonen med åben port. Da hr. Runge ikke ønskede at sige noget, henvendte fru Runge sig til sønnen, Poul Erik, der arbejdede som tjener- men Poul Erik ville heller ikke beskæftige sig med den slags ting, for som Poul Erik mente, så fandt manden nok selv ud af det – og skete det ikke, ville det vel heller ikke være det værste som kunne ske.
Men hans mor, fru Runge havde en anden mening og gik direkte hen til manden og udbrød med høj skingrende stemme: - Altså nu må De få orden på Deres klæder som det sømmer sig for Skovpavillonens gæster, eller også må De forlade stedet.
Manden rejste sig, ordnede sine klæder og forlod Skovpavillonen. Han vendte vist nok aldrig tilbage.
Den senere forpagter, Kaj Christensen havde ikke den slags optrin – eller også blev de ikke bemærket, men der var to brødre som i deres dans med pigerne levede op til fjernsynets hedeste scener i ”Vild med dans”.
De virkede helt professionelle i deres kontakt med det andet køn, og som Kaj sagde: - Det er ikke den tætte omklamring, der er forkastelig, men deres samlejebevægelser under dansen.
Derfor fik de besked om at holde op med det – og det gjorde de så.

Nattergalefest

Skovpavillonen havde hvert år succes med en ”Nattergalefest” som fandt sted den 12. maj.
På denne aften var der tradition for at man parvis – en af hvert køn – skulle bruge pausen i musikken til at gå en tur i skovanlægget for at finde hvor nattergalen slog sine smukke triller.
Jeg ved ikke hvor mange par som fandt nattergalen, men jeg husker Kaj Christensens kommentar, når parrene vendte tilbage fra udflugten. Den lød: - Sjovt de går ud for at finde en nattergal, men langt de fleste vender tilbage med en forpjusket gråspurv eller solsort. Andre ser ud som det er storken de har mødt.
Og det sidste kan også godt være sandt. Ingen tvivl om mange børn er blevet skabt under en pause i nattergalefesten i Skovpavillonen.

Det fører mig til at erindre en harmonikaspillende leder af en trio, som gennem et par år havde succes i Skovpavillonen. Han var en hyggelig fyr, der hed Hans Jørgen og kom fra Esbjerg.
Desværre havde han det svært med at få kontakt til det andet køn, men en aften lykkedes det alligevel at få en aftale med en erfaren pige ud i det erotiske og i stedet for at klemme harmonikaen blev det pigen han klemte.
Dagen efter mødte jeg Hans Jørgen igen og spurgte hvordan hans aften og nat var gået.
Han så mærkeligt på mig og svarede: - I starten gik det meget godt, men mens vi lå i mørket på hendes værelse og var i fuld gang med det seksuelle, blev lyset i pigens værelse pludselig tændt og hendes mor stod der bred og mægtig, hvorefter hun med høj og kraftig stemme på fynsk sagde: - Nu bru’er I vel gummi?
Det blev så afslutningen på denne date.

Musik indspilning

Nu hvor vi er ved det ”uvartige” mindes jeg en anden episode, hvor denne musikalske leder fra Esbjerg også var indblandet. Jeg havde (som jeg tidligere har fortalt) omkring 300 grammofonplader med døgnets melodier og Hans Jørgen ville gerne låne nogle af dem til at indspille på et bånd med pausemusik i Skovpavillonen.
Vi aftalte at han kunne komme hjem på Fåborgvej og selv vælge hvilke plader der skulle indspilles.
Vi fandt et pænt udvalg og så cyklede Hans Jørgen og jeg ned til Postgården, hvor trioen havde indkvarteret sig. Hans Jørgen delte værelse med en anden musiker fra trioen.
Hans Jørgen og jeg begyndte at indspille de medbragte plader på bånd og vi var næsten færdige da den anden beboer dukkede op med en pige under armen og overlod værelset til de elskende.
Om lørdagen skulle vi så høre pausebåndet i Skovpavillonen. Det forløb tilfredsstilende indtil de sidste toner var løbet ud.
Så kom der pludselig anden musik fra båndet, da der pludselig lød elskovssignaler fra to unge mennesker, der forhåbentlig brugte gummi.
Nu sprang Hans Jørgen pludselig op og fik stoppet båndoptageren. Det viste sig at Hans Jørgen – bevidst eller ubevidst – ikke havde stoppet båndoptagerens mikrofon, da vi havde forladt værelset.
Gudskelov var det kun Hans Jørgen og jeg sammen med de 2 aktører på båndet, der lagde mærke til afslutningen på pausemusikken.

Jeg tænkte bagefter på – at det var godt det ikke skete i fru Runges tid og at hun havde bemærket det.
Så var det måske blevet slut med både pause- og levende musik i Skovpavillonen. I hvert fald for en tid.

Da den blev uvartig

Fru Runge træder i karaktér

Nattergalefest

Musik indspilning

Sponsorer