Det meste af pavillonen er blevet malet og renoveret både udvendigt og indvendigt.
I vinteren 2010/11 er der påbegyndt en større renovering af køkkenet. Det har stået på ønskesedlen for flere bestyrelser i mange år.
Den store gamle bar har måttet lade livet til fordel for en udvidelse af det mellemste køkken, som næsten blev brækket helt ned og genopført med nye vådrumsvægge, der er beklædt med fliser overalt.
Der er opsat nyt loft, der lægges ny gulvbelægning, vinduerne bliver skiftet, ligesom vi satser på en ny stor kaffemaskine og andet inventar, såfremt økonomien tillader det.
Der er søgt om penge til projektet hos A. P. Møller Fonden og Oticon Fonden.
Sidstnævnte har støttet med 25.000,00.
Endvidere har vi modtaget 10.000,00 fra den lokale Nordea Fond til udskiftning af de 4 vinduer over salen. 2 af vinduerne forsynes med en elmotor, således at de kan åbnes fra
gulvet.
Der er forsøgt at skabe tradition for nogle faste arrangementer. Det gælder blandt andet Vestfyns Korets arrangement St. Bededagsaften, jazz og æggekage, cafesøndage samt Bakkepigernes underholdning og meget mere.
Som noget nyt har vi prøvet at afholde et julemarked sidst i november 2010. Der deltog 27 stande, og det blev så stor en succes, at det absolut må fortsætte.
Der forsøges med andre arrangementer, såfremt udlejning til private fester tillader det.